Kan dine pensionspenge overleve 30 år?

Da folkepensionen blev indført i 1956, forventede en 65-årig dansker at leve omkring 14 år længere. I dag er tallet tættere på 20 år, og en tredjedel af nye pensionister vil leve længere end 90.

Det er en god nyhed. Men det er også et regnestykke, de færreste har opdateret. Planer, der stiller sig tilfreds med at række til 85, er lavet til et andet Danmark.

Hvorfor 30 år er den rigtige planlægningshorisont

Middellevetiden er et gennemsnit. En betydelig del af befolkningen lever længere, og derfor bør planen også testes mod en højere alder. Hvis du bruger middellevetiden som din planlægningshorisont, planlægger du reelt for, at en stor andel af mulige forløb løber tør. Det er en risiko, ikke en plan.

De fleste rådgivere anbefaler at planlægge til 90 eller 95, ikke fordi du forventer at nå så langt, men fordi konsekvensen af at fejle er alvorlig. At have penge tilovers ved din død er ubehageligt at tænke på. At mangle penge midt i pensionen er værre.

Hvad rækker fire procent til?

Der findes en tommelfingerregel fra den amerikanske forskning: hvis du trækker fire procent af din startformue om året, og løbende regulerer for inflation, holder pengene i 30 år med høj sandsynlighed, forudsat en balanceret portefølje.

Reglen kommer fra Bill Bengens studie fra 1994, opdateret flere gange siden. Den er en tommelfingerregel, ikke en lov. Den bygger på amerikanske historiske afkast, en 50/50 aktie- og obligationsportefølje, og en fast årlig regulering.

For danske forhold, med lidt lavere forventede afkast og en anden skattestruktur, ligger den forsigtige trækrate ofte tættere på 3,5 procent. Det er ikke en dramatisk forskel, men over 30 år bliver den til noget.

En procents forskel i trækrate over 30 år svarer til at kunne bruge omkring 300.000 kroner mere eller mindre i alt.

De to farligste år ligger tættest på start

Der er ét fænomen, der oftere end noget andet knækker en pensionsplan: rækkefølgen af afkast. Hvis dine to første pensionsår giver dårlige afkast, mens du samtidig trækker penge ud, bliver hullet svært at hente ind. Selv en efterfølgende gennemsnitlig periode kan ikke reparere det tidlige tab.

Fænomenet kaldes rækkefølgerisiko, og det er grunden til, at mange erfarne pensionsplanlæggere anbefaler at holde to til tre års forbrug i mere sikre aktiver i årene op til og efter pensionering. Ikke fordi obligationer er bedre end aktier, men fordi de fjerner behovet for at sælge aktier i et dårligt marked.

Test din plan mod virkelige markeder

En pensionsplan bør ikke testes mod ét scenarie. Den bør testes mod mange. Metoden hedder Monte Carlo, og den simulerer hundredvis af mulige markedsforløb baseret på historiske afkast og volatilitet.

Resultatet er ikke ét svar, men en sandsynlighed. En plan med 95 procents sandsynlighed for at holde 30 år er robust. En plan med 70 procent er meget sårbar. En plan med 50 procent er en møntkastning.

Der findes ingen 100 procent sikker plan. Men der er stor forskel på at vide, at man tager en 5 procent risiko, og at tro, man har taget nul.

Fleksibilitet er dit stærkeste våben

En rigid plan er en skrøbelig plan. Hvis du kan skære 10 procent af dit forbrug i dårlige år, holder din plan langt bedre end en, der bruger det samme uanset hvad. Forskningen kalder det dynamiske trækregler, og de kan give en ellers spinkel plan en betydelig sikkerhedsmargin.

Det behøver ikke at være dramatisk. Det kan være at udskyde en større rejse, at holde en bil et år længere, at spise ude to gange om måneden i stedet for fire. Små justeringer over flere år har stor kumulativ effekt.

Beslut nu, mens du er rolig, hvad du ville skære, hvis markedet faldt 30 procent det første pensionsår. Skriv det ned. Så har du en plan, ikke bare en beregning.

Hvad du kan gøre nu

• Sæt din planlægningshorisont til mindst 90 år, gerne 95, hvis din familie har lang levealder.
• Vælg en trækrate mellem 3 og 4 procent som udgangspunkt, ikke som svar.
• Reserver to til tre års forbrug i sikre aktiver de sidste par år før pension.
• Test din plan mod dårlige startår, ikke bare mod gennemsnittet.
• Skriv ned nu, hvad du ville skære i et dårligt år.
• Genberegn hvert år. Din plan er levende, ikke støbt.

En pensionsplan, der holder 30 år, kræver ikke overnaturlige afkast. Den kræver realistiske antagelser, forsigtige træk, og villigheden til at justere undervejs.