Hvad dine kære skal vide, hvis du bliver syg eller dør

Det er en samtale, ingen har lyst til at åbne. Så den åbnes ofte for sent, ved et køkkenbord et par uger efter en begravelse, hvor nogen leder efter en kode til iPhone eller et depotnummer.

Emnet er ikke rart, men opgaven er ikke stor. Med en eftermiddags arbejde kan du give din partner, dine børn, og din boopgørelse et overblik, der sparer dem for uger.

Hvorfor det haster mindre og mere end du tror

De fleste dør ikke pludseligt. De bliver syge først. Og syge mennesker har svært ved at samle papirer. Det arbejde, du kunne have gjort selv over en uge, kommer i stedet til at ligge hos din partner eller dine børn, i en periode hvor de i forvejen sørger.

Det er ikke, fordi de ikke kunne finde ud af det. Det er, fordi de ikke ved, hvor det er. Passwords, kontonumre, telefonnumre til rådgivere, forsikringspolicer. Ingen har et samlet overblik uden nogen har lavet et.

De ti mapper

Vi tænker det ofte i ti kategorier. De dækker det, en almindelig dansk husholdning bliver spurgt om, når det pludselig gælder.

• Konti og bank. Angiv hvor kontoen er placeret, kontotypen, de sidste fire cifre og bankens kontaktoplysninger. Skriv ikke fulde kontonumre eller netbanksadgange ind i dokumentet.
• Pension. Hvor har du ratepension, livrente, aldersopsparing. Selskabsnavne og kundeservicenumre. Passwords hører hjemme i en password manager, ikke i dokumentet.
• Forsikringer. Livsforsikring, ulykkesforsikring, indbo, bil, sundhed. Selskab, policenummer og kontaktperson.
• Ejendom. Skøde, tinglysning, andelsbevis, husets kontrakter og aftaler.
• Digitale adgange. Navn på din password manager og hvor nødadgangen ligger. Angiv hvilke af Apple, Google og Facebook der har fået tildelt en legacy contact.
• Vigtige dokumenter. Testamente, ægtepagt, fremtidsfuldmagt, behandlingstestamente. Hvor originalerne ligger.
• Kontaktpersoner. Familiens rådgivere: advokat, revisor, bankrådgiver, læge.
• Ønsker for behandling. Behandlingstestamente, plejeønsker, samtale om hospital.
• Ønsker for begravelse. Type, kirke eller borgerlig, valgte salmer, hvem der skal have besked.
• En simpel tjekliste. Hvor er alt ovenstående, med sidetal eller filnavn.

Hvad du skriver, hvordan du gemmer

Formatet skal være så enkelt, at det kan læses uden dig. En Excel-fil, et Word-dokument, eller et ringbind med papirark. Ikke et system, kun dokumenter.

Gem to kopier. Én på papir, i en mappe eller bankboks, som mindst én person ved eksisterer. Én digital, gerne kryptografisk beskyttet, hvor mindst én person kender adgangsmåden.

Passwords, netbanksadgange og fulde kontonumre skal ikke ligge i dokumentet, hverken på papir eller i skyen. Angiv i stedet, hvor kontoen er placeret, kontotypen, de sidste fire cifre og relevante kontaktoplysninger. Opbevar passwords i en password manager med en plan for nødadgang frem for at kopiere dem ind i dokumentet.

Skriv adgangen til password manageren separat, gerne på papir eller hos en advokat, hos den person der først skal bruge den.

Målet er ikke at være juridisk perfekt. Det er, at nogen i din familie kan handle uden dig, uden at skulle grave.

Hvad der er juridisk, og hvad der ikke er

Et samlet overblik erstatter ikke juridiske dokumenter. Et testamente skal skrives efter reglerne for at gælde. En fremtidsfuldmagt oprettes digitalt på tinglysning.dk med MitID og skal vedgås personligt hos en notar, hvilket ifølge domstol.dk koster 300 kroner i 2026. Hvis den senere aktiveres af Familieretten, koster det yderligere 1.475 kroner (2026-sats). Behandlingstestamente registreres gratis på sundhed.dk med MitID. Det tidligere livstestamente kan ikke længere oprettes efter 1. januar 2019, men allerede oprettede livstestamenter er stadig gyldige.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har det, du bør have, så tal med en advokat. Én times konsultation er sjældent dyr, og en manglende fremtidsfuldmagt kan koste din familie måneder.

Digital arv, det man tit glemmer

Konti hos Apple, Google og Facebook er personlige og betragtes normalt ikke som en del af boets aktiver. De tre store platforme tilbyder alle en form for "legacy contact", hvor du på forhånd udpeger en person, der kan få adgang til dine data efter din død.

Hos Apple hedder det Legacy Contact og aktiveres i indstillingerne under din Apple-konto. Google har Inactive Account Manager, hvor du kan udpege op til ti personer og vælge, hvilke data de får adgang til. Facebook lader dig udpege en mindestillet kontaktperson, der kan administrere din profil, når den bliver til en mindeside.

Digital Post via e-Boks og mit.dk fortsætter med at modtage post efter dødsfaldet, men adgangen er personlig. Pårørende kan først få adgang efter, at skifteretten har udstedt en skifteretsattest, som giver ret til at repræsentere dødsboet. Den proces er CPR-baseret, kræver dokumentation og tager tid. Læg derfor en liste over dine vigtige digitale tjenester i overblikket, sammen med besked om, hvem der er udpeget som legacy contact på hver platform.

Samtalen der ofte er sværere end papirerne

Selve dokumenterne kan laves stille alene. Sværere er den samtale, du bør have med din partner og dine voksne børn, om hvor overblikket ligger, og hvornår de skal bruge det.

Det behøver ikke være dramatisk. En enkel formulering: "Jeg har lavet en mappe med alt det, I skal bruge, hvis jeg bliver syg eller dør. Den ligger her. Denne kode giver adgang til det digitale. Jeg fortæller det, så I ved det, ikke fordi der er noget galt."

De fleste voksne børn er lettede over at få den besked. Den fjerner en tavs bekymring, som mange bærer rundt på uden at vide det. Og den lægger fundamentet for at kunne tale om ønsker på et tidspunkt, hvor det ikke haster.

En rolig eftermiddag, en gang om året

Det er ikke en engangsopgave. Passwords ændres, banker fusionerer, forsikringer skiftes, ønsker justeres. Én gang om året, gerne i samme uge hvert år, tag mappen frem, opdater det, der har ændret sig, og fortæl din partner eller dine børn, at det er sket.

De fleste finder, at arbejdet den første gang tager en dag. De efterfølgende år tager det en time eller to. Og hver gang bliver det en anelse lettere at tænke på.